
Åbningstider:
Fredag-søndag: 11-16
Fri entré
Ved ferniseringer åbnes kl. 14.
Fuglsanghus er et gammelt og fredet hus, hvor ændring af adgangsforhold og indretning
til fordel for kørestolsbrugere og handicappede ikke har været muligt.
Bliv medlem af Hørsholm Kunstforening
Læs mere om alle fordelene ved et medlemskab på siden Medlemsinfo
Skoletjeneste
Skoleklasser har mulighed for at besøge vores løbende udstillinger i Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, Hørsholm uden for normal åbningstid.
Skriv til os på vores mail: formand@hoersholmkunstforening.dk eller ring. For yderligere kontaktinfo - se under Bestyrelsen
Eva Louise Buus
Mellem Jord og Himmel
18. april til 25. maj 2026
Fredage, lørdage, søndage, Kristi Himmelfartsdag
og 2. pinsedag 25. maj kl. 11-16.
Bankkonto i Danske Bank:
1551-0003142841
Køb af kunstværker skal betales ved overførsel til bankkonto.
CVR-nr.: 30879678
Køb af postkort, bøger og plakater fra udstillinger kan enten betales kontant i Fuglsanghus eller ved brug af MobilePay.
MobilePay: 28745
Velkommen til Hørsholm Kunstforening
Hørsholm Kunstforenings udstillinger vises i Hørsholm Kommunes historiske udstillingsbygning, Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm
Find vej - lidt praktiske oplysninger
Ukrudt. Oxideret messing, 116 x 92 cm
I udstillingen Mellem Jord og Himmel udforsker Eva Louise Buus de øjeblikke, hvor materialer forskyder sig, reagerer og langsomt transformerer sig. Hendes værker bevæger sig mellem maleri, skulptur og installation og kredser om spændingen mellem tyngde og flugt, skrøbelighed og kraft.
Buus’ malerier består af kobber- og messingplader, der oxideres med syre. Hun anvender ingen maling; farverne opstår gennem kemiske reaktioner mellem metal, luft, fugt og temperatur. Processerne er langsomme og kun delvist kontrollerbare, og værkerne fortsætter med at ændre karakter over tid. Materialets egen tidslighed bliver en aktiv del af værket.
Keramikken er i de senere år blevet et centralt element i hendes praksis. Hun arbejder ofte i porcelæn gennem håndbyggede former og eksperimenterende glasurer, hvor ovnens processer – ligesom syren på metallet – skaber uforudsigelige spor.
Til udstillingen har Buus taget udgangspunkt i jordens planter og himlens væsner i form af keramiske fugle og gudindearketyper fra nordisk og græsk mytologi.
Naturen og gudindefigurerne fungerer som billeder på cyklisk tid, vækst og forandring.
I værkerne mødes naturens bevægelser og menneskets forestillinger om transformation.
Eva Louise Buus, født 1979 i København, er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (2003–2009). Hun har udstillet i ind- og udland, blandt andet med soloudstillingerne Blå på Fanø Kunstmuseum og Verdandes Have på Kunsthal Kongegaarden.
Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk